• 3 x Beckett – 6. - 10. juni 2017

    Køb billet

– 6. - 10. juni 2017

3 x Beckett

Morten Grunwald er tilbage på scenen sammen med Ellen Hillingsø og Tommy Kenter i tre Beckett-monologer instrueret af Grunwald og verdens førende Beckettinstruktør, Walter Asmus.

Morten Grunwald er en levende legende i dansk scenekunst. Østre Gasværk Teaters grundlægger og nestor vender hjem til sit elskede scenerum for at tage sin livslange Beckett-passion under kærligt strittende behandling.

Morten Grunwald og Ellen Hillingsø bliver i Hva’ Joe og Ikke Jeg instrueret af selveste Walter Asmus, Becketts foretrukne instruktør, som arbejdede sammen med den indædte absurdist i mange år frem til hans død i 1989. Morten Grunwald instruerer Kenter i favoritten Krapps Sidste Bånd.

Nobelprisvinderens klassiske monologer er her oversat af Jesper Kjær og Danmarks største litterære modernist, Klaus Rifbjerg. Glæd dig til en historisk stjernestund på Østre Gasværk Teaters intime foyerscene helt tæt på de medvirkende.

3 x Beckett spiller denne gang under festivalen CPH Stage.

Køb billet

Praktisk Information

  • Premiere 6. - 10. juni 2017 som del af CPH Stage
  • Varighed 1 time og 40 minutter inkl. pause
  • Parkering Gratis fra to timer før forestillingen

AF OG MED

  • Medvirkende
    Morten Grunwald, Ellen Hillingsø, Tommy Kenter & Ulla Henningsen (stemme)
  • Instruktion
    Morten Grunwald & Walter Asmus
  • Manuskript
    Samuel Beckett
  • Oversættelse
    Klaus Rifbjerg & Jesper Kjær